Ledefyr og ledefyrlinjer bruges til at vise vej gennem snævre farvande og ved indsejling til havne. Ledefyrlinier består af to eller tre fyr.
Når en ledefyrlinje består af to ledefyr, er de to fyr placeret som et forfyr og et bagfyr. Det bageste fyr er højere end det forreste. Når de to fyrs lys er lige over hinanden er man på ret kurs. Hvis de to fyr bevæger sig væk fra hinanden, skal man justere sin kurs. Når en linje består af tre fyr, skal bagfyret holdes mellem de to forfyr.