Fortøjning

Sådan fortøjer du langskibs
Når du skal fortøje langskibs, skal du bruge for- og agtertrosser, for- og agterspring samt det nødvendige antal fendere.

Husk at længden på trosser og spring skal afpasses forholdene i havnen. Fx skal du tage højde for ændringer i vandstanden. Typisk vil en passende længde på trosser være mellem en halv og en hel bådlængde.

Trosser virker dels til at holde skibet ind til kajen, dels til at hindre at skibet forskydes langskibs. Fortøjer du alene skibet i trosser vil det enten være for løst fortøjet og ligge uroligt ved broen, eller ligge i spænd.

Springene sikrer, at fortøjningen er i balance. Balancen betyder i denne sammenhæng, at der er en ligelig fordeling af kræfterne mellem de enkelte trosser og spring.

Fortøjer du uden på andre skibe, skal du fortøje på samme måde som langs kaj. Principielt bør du gøre dine for- og agtertrosser fast i land, mens springene kan fastgøres til naboskibet.

Det er dog en almindelig regel, at når to skibe fortøjes uden på hinanden, er det tilstrækkeligt, at kun det inderste har sine trosser fast i land. Kommer et tredje skib uden på de to andre, bør skib nummer tre føre sine trosser til land.

Fortøjes langskibs kan man være temmelig sikker på, at der senere kommer flere både, som lægger sig uden på. En eller to både udenpå hinanden er til at leve med, men det er ikke en situation, der tager hensyn til privatlivets fred.

Fortøjning i pæle
Der er pæle til fortøjning i de fleste lystbådehavne i Danmark. Pælene er anbragt med forskellig afstand afpasset de lokale behov. Det er vigtigt, at du som gæst respekterer denne afstand og ikke forsøger at mase dig igennem til en plads, der ikke svarer til bredden på dit fartøj.

Der fortøjes med to fortrosser og to agtertrosser. For ikke at drive mod naboskibet, kan man krydse agtertrosserne.

Der er undertiden liner mellem pæle og bro. De er til stor nytte ved ankomst og afgang, så du undgår, at dit skib driver af mod naboskibet. Ved hjælp af linerne kan du også hale dig ind til broen.

Når du fortøjer mellem pæle og bro ligger skibet relativt hårdt i fortøjningerne. I dårligt vejr vil det ligge og rykke, hvilket kan være meget generende. Ved at forlænge forfortøjningerne og ved at forsyne dem med en form for fjeder, sikrer du dig ro for natten.

Stævnfortøjning
Når du stævnfortøjer er det afgørende, at du får lagt ankeret tilstrækkeligt langt ud og lader ankeret få ordentlig bid.

Det tager nogen tid, fra ankeret er firet af, til det holder som man bør forvente. Lader du ankertrossen være slæk, indtil du har fortøjet for, får du det bedste resultat. Først herefter haler du trossen an ved forsigtigt og gradvist at tage slækket hjem.

Det er vigtigt, at ankeret lægges med højde for vindretningen. Når andre både er fortøjet på tilsvarende måde, skal du lægge mærke til retningen af de andres ankertrosser. Det gælder om at undgå at lægge dit anker oven i andres.

Ankeret kan forsynes med en lille ankerbøje, som du sætter fast nær fligene på ankeret. Ankerbøjen markerer for andre, hvor ankeret ligger, og samtidig får du mulighed for at bjærge dit anker, hvis det fået hold, eller hvis ankertrossen skulle blive kappet.