For at bevare stabiliteten i dit fartøj, er der en grundlæggende viden, som du bør forholde dig til. Især når du laster eller flytter rundt på både ting og mennesker om bord.
Tyngdepunkt og opdriftspunkt
Når et skib er på ret køl ligger tyngde- og opdriftskraft i samme langskibsplan. Tyngdepunktet (T) er placeret præcist lodret over opdriftspunktet (O). Stabiliteten på ret køl er altså neutral.
Når skibet krænges...
Krænges skibet vil T blive liggende mens O vil forskyde sig til den side, skibet krænger til. Det oprettende moment – altså det der sikrer, at båden søger at komme på ret køl – afhænger af den vandrette afstand mellem T og O.
Negativ stabilitet – med bunden i vejret
Hvis skibet krænges for meget, flytter O sig over på den anden side af T og stabiliteten begynder at blive negativ – hvilket får skibet til at fortsætte rundt. Skibet vil herefter fortsætte med at rulle, indtil T og O igen er i samme lodrette plan. Skibet er nu igen stabilt, men desværre med bunden i vejret.
Stabilitet i sejlbåd
Typisk stabilitetskurve for en sejlbåd på ca. 10 m. Båden har størst oprettende moment ved en krængning på ca. 70°. Stabiliteten er positiv til ca. 120° , hvorefter den bliver negativ. Dette betyder at båden vil rette sig op med krængninger til ca. 120°. Ved større krængning vil den ende med bunden i vejret .
Ekstra udstyr i masten forringer stabiliteten
Udstyrer du en sejlbåd på ca. 10 m med rullefok og storsejl, der ruller ind i masten, forringes stabiliteten med ca. 10%. Selvom vægtforøgelsen er begrænset, er sejlbåde følsomme over for vægte placeret i masten. Derfor er det vigtigt, at du fjerner de vægte i masten, som kan rigges af, hvis du skal sejle under ekstreme vejrforhold.
Lidt teori om stabilitet
For at kunne beregne skibets flydeevne og stabilitet definerer man to de punkter tyngdekraft (T) og opdriftskraft (O). Tilsammen bestemmer punkterne, om et skib vil flyde - og hvordan.
Kræfterne er proportionale med vægten af skibet, henholdsvis vægten af den mængde vand, som skroget har fortrængt.
Når der er ligevægt mellem vægt og opdrift, flyder skibet på en vandlinie. Vandlinien er skæringslinien mellem den del af skibet, der er over vandet og den del, der er under vandet, når skibet betragtes fra siden. Betragtes skibet oppefra er vandlinieplanet det område, som begrænses af vandlinien.
Afhængig af skibets form vil vandlinieplanet ændre sig, så snart skibet krænges, og forsøge at rette fartøjet op. Denne egenskab kaldes skrogstabiliteten.
Et skib i ligevægt er stabil og kan modstå ydre kraftpåvirkninger på en måde, så det automatisk retter sig op. Stabiliteten ændrer sig med den belastning, du udsætter skibet for, afhængig af hvor du placerer vægtbelastningerne.
Det oprettende moment er proportionalt med den vandrette afstand mellem T og O. I stabililtetskurven er den lodrette akse det oprettende moment.