Formålet med dette afsnit er at sætte fokus på sikkerheden i forbindelse med windsurfing, herunder søvejsregler, udstyret og dets vedligeholdelse, nyttigt ekstraudstyr, vejr- og vindforhold, samt praktiske råd om hensigtsmæssig og sikker adfærd for windsurfere. Derudover gennemgås de hyppigst forekommende nødreparationer af udstyret ved mindre uheld på vandet, så du kan bjærge dig sikkert i land.

Når fartøjer mødes
Når det ene af to fartøjer skal gå af vejen, skal det andet holde sin kurs og fart. Undgå som en hovedregel at komme så tæt på andre sejlende, at der opstår fare for sammenstød!
Vedligeholdelse og tjek forebygger uheld Før du sejler bør du tjekke tjekke sejl, bom, mast og mastefod for slitage og defekter samt at de er korrekt monteret. Efter sejlads bør du altid skylle bræt og dragt i ferskvand, da selv små mængder salt tærer på udstyret.
Sikker surfing
Kend dine begrænsninger som surfer – både hvad angår teknik, form og udstyr. Tilpas udstyret til dine evner og sejl kun i vejrforhold, der matcher dine forudsætninger.
Sådan håndteres nødsituationer Hvis uheldet sker, så bevar roen så du kan træffe rationelle beslutninger. Vær opmærksom på dig selv, dit udstyr og dine omgivelser, og beslut så hvordan redningen skal foregå.