Skibslys for skibe med begrænset manøvreevne

Section tabs

 

Skibe med begrænset manøvreevne viser nogle særlige skibslys. Her kan du læse om disse skibslys, og lære hvordan man anvender dem.

Fiskekutter - regel 26
Et skib, der fisker med liner og garn, skal vise et rødt og et hvidt lys i toppen af masten. Lyset skal være synligt hele horisonten rundt. Desuden skal kutteren vise side- og agterlys, som skal slukkes, når skibet ligger stille.

Lær mere

Fisketrawler - regel 26
Et skib, der trawler, skal vise et grønt lys over et hvidt lys i toppen af masten. Lyset skal være synligt hele horisonten rundt. Desuden skal trawleren vise side- og agterlys, der slukkes, når skibet ligger stille.

Lær mere

Skibe, der arbejder på havet - regel 27
Et skib, der arbejder på havet, skal vise tre lys over hinanden. Øverste og nederste lys skal være rødt, mens det midterste lys skal være hvidt. Lysene skal lyse hele horisonten rundt. Skibet skal desuden vise de lys, som et maskindrevet skib skal vise. Side- og agterlys skal slukkes, når skibet ligger stille.

Lær mere

Nøgleord

Agterlys
Agterlyset skal vise hvidt lys i en sektor på 135° hen over bagenden af skibet.
Læs mere

Horisonten rundt
Synlige hele vejen rundt om skibet: 360º

Manøvreevne
Evne til at skifte kurs og fart.
Læs mere

Sidelys
Sidelysene er supplerende navigationslys. De skal vise grønt lys om styrbord og rødt om bagbord. Lysene skal være synlige fra lige forfra til 112½° bagover.
Læs mere

Toplys
Toplys viser hvidt lys, der er synligt i en sektor på 225° forfra, fordelt med 112½° på hver side af skibets forende.
Læs mere

Trawl
Et stort tragtformet fiskenet, der slæbes gennem vandet efter et fiskeskib