Skyer

Cumulus
Blomkålshoved-lignende skyer, der vokser enkeltvis, hvor man tydeligt ser skyens afgrænsning til himlen, kaldes cumulusskyer. Der er oftest blå himmel mellem dem, og de er som regel hvide. Men de kan også være grå, hvis de ligger i skygge eller er fulde af store regndråber.

Cumulusskyer dannes fordi, luftbobler stiger til vejrs, så vanddampende fortætter til dråber og danner en sky. Cumulus er små hvide totter i starten, men kan vokse sig meget store. Når de er små, kaldes de godtvejrs-cumulus. Når de bliver store kaldes de optårnede cumulus.

På det øverste billede her til venstre ses godtvejrscumulus.

På det andet billede ses optårnede cumulus. Man kan se, at de stadig vokser, fordi de har en skarp blomkålsformet hvid kant i toppen.

De kan vokse helt op i 10-12 km's højde. Når de gør det, indeholder de store dråber, der falder ned som regn. Eller evt. som sne, slud eller hagl. Så kaldes de cumulunimbus. Nimbus betyder, der kommer nedbør fra skyen.

Cumulusskyer dannes i instabil luft. Læs mere om instabil luft under vejrtyper.

Cumulus kan også forekomme ved koldfronter.

Læs mere om instabil luft

Læs mere om fronter

Stratus
Konturløse grå skyer, som dækker hele himlen - eller dele af den - uden blå himmel i mellem, kaldes stratusskyer. Eller lagskyer. Fordi skydråberne lægger sig lag på lag i luften. De minder meget om tåge, der ikke når ned til jorden.

Hvis stratusskyerne rager et godt stykke op i atmosfæren, kan dråberne blive så store, at de falder ned som regn. Så kalder man skyen for nimbostratus.

Stratusskyer dannes ved fronter, men kan også forekomme i stabil luft.

Læs mere om stabil luft

Læs mere om fronter

Cirrus
De skyer som ligger meget højt i atmosfæren, og som er hvide og fjeragtige, kaldes cirrus. Cirrus kan være trådede, stribede eller tottede, og de er alle sammen meget flotte. Cirrus består kun af iskrystaller, og det er derfor de er helt hvide.

Cirrus dannes ved fronter og er ofte det første tegn på, at en front er på vej.

Cirrus kan også dannes i højtryk, hvor vejret er fredeligt.

Halo
Nogle gange får solen en stor lysende ring omkring sig, når der er cirrostratus. Denne ring kaldes en Halo. Skyerne der danner ringen, er blot et tyndt lag meget høje stratus.

Bisole
Ofte ser man ikke Haloen, men kun bisole, som er en lysforstærkning i samme højde som solen. Det kan ligne et lille stykke bitte af en regnbue.

Skyer som symptom på vejret
Skyerne er gode til at vise os, hvad vejr der er på vej. Men det kan være svært at se, og det kræver øvelse, og man skal helst iagttage himlen i lang tid for at få et billede af vejret og dets forandringer. Her er nogle få tips til, hvad skyerne kan vise os.

• Når man ser cumulus på himlen, så kan man få vindstød, og hvis det regner, kommer regnen i byger.
• Når man ser stratus på himlen, så er vejret mere ensartet og stabilt, og hvis det regner, vil det sile ned.
• Hvis skyerne er små og/eller tynde, så giver de ikke regn og ikke vindstød, og det gælder alle slags skyer.
• Hvis skyerne ligger meget højt oppe, så giver de heller ikke regn og ikke vindstød.
• Hvis en stor, mørk cumulunimbus nærmer sig, så skal man være forberedt på en stærk byge og meget vind.
• Hvis skyerne trækker op på himlen, breder sig og bliver lavere og tættere, så er der nok frontregn og vind på vej.