Nedsat sigt

Tågedannelse
Når små vanddråber, regn eller sne svæver rundt i luften, kan man ikke se så langt som normalt. Man siger, at sigtbarheden er nedsat.

Nedsat sigt er et både farligt og ubehageligt fænomen for sejlere. Det bliver vanskeligt at holde ordentligt udkig efter andre fartøjer, og man kan nemt miste orienteringen og navigere forkert fordi bøjer, fyr og anden farvandsafmærkning bliver vanskeligere at få øje på.

Store skibe har også problemer med at se de små både i tåge. Det kan skabe farlige situationer.

Mange kollisioner og grundstødninger sker ved nedsat sigt.

Tåge kan dannes på to forskellige måder. Enten afkøles luften så meget, at den (usynlige) vanddamp, som luften indeholder, begynder at fortætte til dråber, eller også tilføres luften mere vanddamp, end den kan indeholde, hvorved noget af vanddampen fortætter til tågedråber.

Herunder kan du læse om, hvordan forskellige tåger dannes.

Advektionståge
Når varm og fugtig luft blæser hen over et koldt hav eller et koldt landområde, afkøles luften nedefra, og der dannes tåge. Først vil det være diset, men hvis afkølingen er tilstrækkelig stor, og hvis luften indeholder en masse vanddamp, bliver tågen tæt. Denne tåge kaldes varmluftståge eller advektionståge.

Advektionståge kan dække store områder, f.eks. hele Danmark, og den forsvinder ikke så hurtigt igen.

Når denne form for tåge kommer ind fra havet, kaldes den havgus.

Udstrålingståge
Hvis det er skyfrit og stille vejr om natten, afgiver jorden varme til verdensrummet. Det betyder, at luften lige over jordoverfladen bliver afkølet. Først dannes der dug, og så bliver det diset. Hvis afkølingen er stor nok, bliver det tåget.

Udstrålingståge er værst om morgenen, men som regel forsvinder den op ad dagen, når solen begynder at varme jorden op igen.

Udstrålingståge er en landtåge. Men den kan godt blæse ud over havet, og hvis det er et forårskoldt vand, kan den blive liggende hele dagen.

Sørøg
Om vinteren hvor luften er meget kold, kan der dannes en tåge over havet, så det ser ud som om havet ryger. Denne form for tåge kaldes sørøg. Den dannes når meget kold luft blæser ud over forholdsvist varmt vand, der tilfører luften vanddamp.

Sørøg dannes over vandet, men den kan godt blæse ind over et landområde og lægge sig som tågebanker eller dis.

Hvis denne tåge dannes over en sø, mose eller et vådområde, så kaldes den mosekonebryg.

Forudsigelse af tåge
I mange tilfælde, kan man selv forudsige tågen, før den kommer, og hvornår den forsvinder igen. Man skal lægge mærke til følgende:

Hvis man befinder sig på land, i havn eller tæt ved kysten, og det er stille og skyfrit om aftenen, som ser ud til at holde hele natten, kan man risikere at vågne op til udstrålingståge næste morgen. Hvis det har regnet og jorden er våd, er risikoen for tåge større. Udstrålingstågen, som altså er dannet en skyfri stille nat, vil oftest forsvinde op ad dagen.

Hvis der har været en periode med kulde over Danmark, og vindretningen ændrer sig, så vinden går mere i S, SV eller V, så luften kommer fra Atlanterhavet eller varme områder, kan der dannes advektionståge. Denne form for tåge dannes bedst, hvis det ikke blæser for meget. Advektionstågen dannes altså når varm, fugtig luft blæser op over et koldt Danmark eller koldt vand. Denne tåge forsvinder ofte først når vindretningen ændres.