Nedsat sigt
Sigtbarheden kan nedsættes på forskellige måder, f.eks. af tåge, regn, sne eller slud.
Tåge
Tåge består, ligesom en sky, af bittesmå vanddråber.
Når sigtbarheden er nedsat, så man kan se under 1000 m (1 km), kaldes det tåge.
Dis
Hvis sigtbarheden er nedsat, men man stadig kan se over 1000 m, så kaldes det dis eller tågedis.
Sejl ikke ud
Små fartøjer bør ikke sejle ud, hvis der er udsigt til tæt tåge. Sejlads i tåge kræver særligt udstyr - såsom radar, gode søkort og horn til afgivelse af tågesignal. Og så kræver det en dygtig og erfaren navigatør.
Tåge og vind
Normalt blæser det ikke ret meget i tåget vejr, men i nogle tilfælde kan der være vind helt op til kulingstyrke.
Tågehyppighed
Tåge kommer mest til danske farvande om efteråret, vinteren og om foråret. Om sommeren kan det være diset i stedet.
Hvis det er tåget en sommermorgen, forsvinder den som regel hurtigt.