Det danske vejr kan overordnet inddeles i tre typer: højtryksvejr, lavtryksvejr og luftmassevejr. Dem kan du læse om herunder. Kendskab til de tre vejrtyper gør det nemmere at forstå, hvordan vejret kan udvikle sig og dermed nemmere at lave sin egen vejrudsigt.
Højtryksvejr
Når lufttrykket bliver højt, dvs. over ca. 1020 hPa, kalder vi det højtryksvejr. Luften i højtrykket synker ned, og derfor kommer der som regel ingen regn eller anden nedbør.
Vinden er oftest svag til let, og vejret er ensartet og uden de store overraskelser. Ofte er det skyfrit, men der kan også være skyer. Som dog ikke giver regn.
Det kan være diset eller tåget, hvis luften er fugtig. Men det kan også være klart med god sigt, når luften er mere tør.
På barometret står der ”Smukt” eller ”Tørt”, og det er dejligt at være på havet.
Lavtryksvejr – frontvejr
Når lufttrykket falder og et lavtryk passerer forbi Danmark, kommer der næsten altid fronter med. Det kaldes frontvejr.
I lavtryk stiger luften til vejrs og danner mange skyer. Skyerne kan give en masse regn. Og hvis det er vinter, giver de sne og slud.
Vindene tiltager når lavtrykket kommer. Især om vinteren kan det betyde kuling, storm og måske endda orkan. Om sommeren resulterer det ofte i frisk til hård vind.
Vejret skifter en del, så vinden både drejer og har vindstød. Der kan komme tåge, regn og byger. Meteorologerne kalder vejret for ustadigt.
Læs mere om fronter
Luftmassevejr
Når det ikke er højtryks- eller lavtryksvejr, kaldes vejret for luftmassevejr, fordi luften kan komme fra forskellige steder.
Polarluft kommer fra nord og er kold. Tropisk luft kommer fra syd og er varm. Kontinental luft kommer fra land og er tør, og maritim luft kommer fra havet og er fugtig.
Når luftmasserne kommer ind over Danmark, kan de enten blive kølet ned, hvis jorden og/eller havet er koldt. Eller de kan blive varmet op, hvis underlaget er varmt.
Det giver to forskellige slags vejr, som kaldes henholdsvis stabil luft og ustabil luft (eller instabil luft).
Stabil luft
Når varm luft blæser ind over et koldt dansk land eller havområde, køles den ned og klæber nærmest til overfladen.
Luften kan ikke stige højt til vejrs, og der dannes ikke regnskyer. Derfor regner det ikke. Men der kan dog godt være lave skyer alligevel.
Til gengæld betyder det ofte dis eller tåge, hvis luften er maritim, altså fugtig, fordi den kommer fra en vestlig retning ind over Danmark.
Instabil luft
Når kold luft blæser ind over et varmt land eller et vandområde, varmes luften op nedefra. Så stiger den op i luftbobler og danner blomkålsagtige skyer, som kaldes cumulus.
Hvis skyerne vokser sig meget store, kan de give regnbyger og måske torden. Så kaldes skyerne cumulu-nimbus.
Sammen med bygerne kommer der vindstød og vindbyger, og vindene er uberegnelige. De skifter en del, og vindhastigheden ændrer sig.
Typisk for den slags vejr er, at man kan se blå himmel og sol samtidig med cumulusskyer og regnbyger. Måske kommer der endda en regnbue.
Barometer
Et instrument, der kan vise luftens tryk, kaldes et barometer.
Hvis du har et barometer, så hold øje med lufttrykket og sammenlign med vejret udenfor.
Luftens tryk måles i det, der kaldes hecto-pascal (hPa). Det er det samme som man engang kaldte millibar (mb).
Vedvarende regn
Hvis det siler ned i timevis, kaldes det vedvarende regn. Eller blot regn.
Byger
Hvis det regner kortvarigt, kalder man det bygeregn eller blot byger. Regnbyger varer sådan ca. 10-30 minutter. Sammen med bygerne kommer der ofte også vindstød.
Hagl og torden kommer altid fra skyer, som giver byger. De kaldes cumulunimbus.
Regnbue
En regnbue kommer i instabilt vejr, hvor der er sol og cumulusskyer med regn på himlen samtidig.
Regnbuen er altid modsat solen.
Hvis du vil læse mere om vind ved skyer, så se under vind og bølger.
Læs mere om vind
Læs mere om skyer