Du kan hjælpe dig selv og dine medsejlende meget, hvis du er i stand til at forudsige, hvordan vejret vil forandre sig. Når du laver din egen vejrudsigt, skal du sammenligne den med meteorologernes, så du ved, hvad du kan vente. Hvis meteorologerne har varslet et vejrskift, f.eks. større vindhastighed eller regn, kan du, hvis du øver dig, lettere se når det er på vej. Det er svært og kræver øvelse at blive en god ”meteorolog”, men med nogle få gode råd og en oversigt over vejret, kan du komme i gang.
For at kunne lave en vejrudsigt, er man nødt til også at observere, hvordan vejret er, og hvordan det forandrer sig.
Vindens hastigheder eller styrke
Først og fremmest skal du have styr på vindens hastighed eller styrke. Du kan bruge en vindmåler, så du får en præcis måling. Men du kan også øve dig i at se på hvordan flag, træer, bølger, sejl (eller hvad du har i nærheden) opfører sig i forskellige vindstyrker. Sæt tal på vindhastigheden og lær dig selv hvordan det ser ud, når der er 5 m/s (let vind), 10 m/s (frisk vind), 15 m/s (stiv kuling) osv. Det er en god ide at vide både, hvordan der er på vandet, i havnen og i haven, når det blæser ved de forskellige vindhastigheder.
Læg godt mærke til om det blæser op eller løjer af.
Vindens retning
For at kunne bestemme vindens retning skal du kende verdenshjørnernes placering, der hvor du observerer. Og så skal du se på flag, bølger, træer eller andet. Man angiver altid, hvor vinden kommer fra.
Vindens drejning
Når vinden drejer, er det ofte et tegn på, at vejret ændrer sig. Hold derfor øje med om vinden ændrer retning, som timerne går.
Frontvejr på vej
Når frontvejr er på vej ind over Danmark, kommer den næsten altid fra en vestlig retning og breder sig ind over landet startende ved den jyske vestkyst, hvorefter den når over til øerne og Bornholm.
Frontvejr afløser ofte en periode med højtryksvejr. Det første tegn man ser på den ellers blå himmel kan være høje, hvide, fjeragtige cirrusskyer, som breder sig over himlen på nogle timer. Dette er et typisk tegn på en varmfront.
Cirrus kan også dække himlen som et meget tyndt gråt skylag, som man kan se solen tydeligt i gennem. De hedder da cirrostratus. Nogle gange giver de solen en stor, flot lysende ring, som kaldes en Halo. Andre gange giver de en ekstra lysforstærkning, som ses i en vis afstand fra solen på hver side af den og i samme højde. De kaldes bisole, og de ligner et lille stykke af en regnbue.
Men så bliver skyerne lavere og tættere. Til sidst kan man ikke se solen i gennem dem mere. Derfor bliver det også mørkere. Og så kommer regnen fra fronten. Ved en varmefront er det silende regn, ofte i timevis eller det meste af dagen. Man kalder det vedvarende regn.
Hvis man har et barometer, vil man samtidig kunne se, at lufttrykket falder. Og muligvis tiltager og drejer vinden.
Læs mere om vejrtypen frontvejr
Lavtrykspassage
Når et lavtryk passerer, kommer der ofte regn og store vindhastigheder. Hvis lavtrykket passerer nord for os, bliver vejret som langs den røde linie fra højre mod venstre på tegningen. Vinden starter i en sydlig retning og drejer til højre (med uret) til en sydvestlig retning, når varmefronten passerer. Samtidig er lufttrykket faldende. Mellem fronterne er lufttrykket og vinden som regel konstant. Når koldfronten passerer, stiger lufttrykket, og vinden drejer mere til højre til en nordvestlig retning.
Hvis lavtrykket passerer syd for os, bliver vejret som langs den grønne linie. Der starter vinden også i en sydlig retning (måske sydøst), og drejer så til venstre (mod uret) til en østlig eller nordøstlig retning, mens lufttrykket falder. Når lavtrykket er passeret vil vinden dreje mere til venstre til en nordvestlig retning. Og lufttrykket vil stige.
Højtryksvejr
Hvis man har et barometer, kan højtryksvejr kendes på, at lufttrykket stiger og når over en værdi på omkring 1020 hPa. På nogle barometre står der ”smukt”.
Der er ingen nedbør, og vinden bliver ofte svag. Det sker dog ikke altid. Nogle gange kan det blæse en del ved højtryksvejr. Frisk til hård vind er ikke umuligt, men dog usædvanligt.
I højtryksvejr er det ofte skyfrit, men det kan også være helt overskyet. Skyerne giver dog ikke regn.
Højtryksvejr kan også være diset eller tåget, hvis luften er meget fugtig.
Hvad observeres?
Når du vil lave en vejrudsigt, skal du holde øje med følgende forhold:
- Vind
- Nedbør
- Sigtbarhed
- Skyer
- Lufttryk (hvis du har et barometer)
Du skal observere størrelserne, men også hvordan de forandrer sig. Det er især vigtigt at holde øje med, hvordan størrelserne forandrer sig, fordi det siger noget om, at dårligere vejr kan være på vej.
Vindfane
Nogle både har en vindfane (også kaldet vindex) placeret på mastetoppen til at vise vindens retning. Den gør det nemt at se vindretningen. Men når båden sejler, viser vindfanen den relative vind, som er en kombination af den virkelige vind og den fartvind, som båden laver. Det betyder, at den sande vindretning er agten for vindfanens vindretning. Og jo hurtigere man sejler i forhold til vindens hastighed, des mere viser den vinden foran ind.
Lufttryk og tryktendens
Når lufttrykket falder, betyder det som regel, at regn er på vej. Hvis lufttrykket falder meget og hurtigt, kan vi få kuling, storm eller endda orkan.
Hvis lufttrykket stiger til over ca. 1020 hPa, er det højtryksvejr, og så kommer der ingen regn. Som regel er der heller ikke meget vind, og vinden opfører sig ”pænt”. Dvs. at den er uden vindstød og vindbyger.
Skyer som symptom
Skyer kan vise andet end fronter, der er på vej.
F.eks. ved vi at:
Når skyerne er høje, hvide og fjeragtige kommer der ikke nedbør. Al nedbør falder fra lave skyer. Nedbør falder næsten altid fra mørke skyer, (men skyer kan også være mørke fordi de ligger i skygge).
Hvis skyerne er tynde, så man kan se sol og måne igennem, eller hvis de er små, kommer der heller ikke nedbør fra dem.
Hvis små blomkålsagtige skyer (cumulus) vokser sig større i løbet af dagen, så kan der komme byger fra dem senere.
Hvis der er skyer, og lufttrykket samtidig er højt dvs. over ca. 1020 hPa, kommer der ikke nedbør.
Bygevejr
Hvis vinden har skiftet retning, så kold luft strømmer ind over land efter en varm periode, eller ind over et varmere hav, vil den kolde luft blive varmet op nedefra. Det resulterer i ustabil (instabil) luft.
Så dannes der cumulusskyer, og sidst på dagen kan der komme regnbyger. Evt. med regnbuer og torden. Sammen med bygerne kommer der vindstød.
Læs mere om instabil luft
Læs mere om bygeskyer
Dis og tåge
Det er godt at kunne forudsige, om det bliver tåget og hvornår den vil forsvinde. Det kan du læse mere om her.
Læs mere om tåge