Vindskabte bølger
Når vinden blæser over vandet, skabes der bølger. Jo mere det blæser, des højere bliver bølgerne. Bølger vokser sig større og større, hvis der er plads nok, og hvis der er tid nok til det.
Vindskala og bølgebeskrivelse
Herunder kan du finde en mere detaljeret tabel med vindens hastigheder og vindens virkning på hav og land.
Læs mere (detaljeret tabel)
Vindstyrke 2
Ved vindstyrke 2 blæser det fra 1,6-3,3 m/s (eller 4-6 knob). Denne vind kaldes svag vind.
Bølgerne er små, korte men veldefinerede. Bølgerne har et glasagtigt udseende og bryder ikke. Bølgerne ligner nærmest et kyllingenet. Der er ingen skumtoppe. Bølgehøjden er omkring 0,2 meter.
Vindstyrke 3
Ved vindstyrke 3 blæser det fra 3,4-5,4 m/s (eller 7-10 knob). Denne vindhastighed kaldes let vind.
Bølgerne er kraftige småbølger, hvor toppene begynder at brydes, så der dannes et glasagtigt skum. Bølgehøjden er omkring 0,6 meter.
Vindstyrke 4
Vindstyrke 4 Ved vindstyrke 4 blæser det fra 5,5-7.9 m/s (eller 11-16 knob). Denne vindhastighed kaldes jævn vind.
Bølgerne er mindre og har ret hyppige skumtoppe. Bølgehøjden er omkring 1,0 meter.
Hvis der ikke er plads til at bygge bølgerne store, og det ikke har blæst længe nok, er bølgerne mindre.
Bølgehøjden er også mindre, hvis det er i beskyttede farvande som fjorde og sunde. Og/eller hvis man er tæt på kysten, og der er fralandsvind.
Vindstyrke 5
Ved vindstyrke 5 blæser det fra 8,0-10,7 m/s (eller 17-21 knob). Denne vindhastighed kaldes frisk vind.
Bølgerne er middelstore og har en aflang form, mange hvide skumtoppe og der er muligvis lidt skumsprøjt i luften.
Bølgehøjden er omkring 2,0 meter.
Vindstyrke 6
Ved vindstyrke 6 blæser det fra 10,8-13,8 m/s (eller 22-27 knob). Denne vindhastighed kaldes hård vind.
Bølgerne er store med hvide skumtoppe overalt, og der er sandsynligvis skumsprøjt i luften.
Bølgehøjden er omkring 3,0 meter.
Bølgedannelse
Vindstyrken har størst betydning for, hvor store bølgerne bliver og hvilken facon de har. Men der er flere andre forhold, som har betydning for bølgedannelsen:
Følgende elementer indvirker på dannelse af bølger og deres størrelse og facon:
- Vindens hastighed
- Hvor meget plads vinden blæser over
- Hvor lang tid det har blæst
- Vanddybden hvor bølgerne passerer forbi
- Gamle bølger (dønninger) der møder de nye
- Bølger der har ramt en kyst og er blevet reflekteret ud igen
- Strøm imod bølgerne
Bølger i strøm
Når bølger bevæger sig ind i et område, hvor der er modstrøm, bliver de højere, kortere og stejlere. Man kalder dem for krappe søer. De kan mødes i lukkede, lavvandede farvande som sunde og fjorde, som ofte har ret små bølger.
Men de findes også på åbne havområder og oceaner. Krappe søer kan være farlige for små både, men heldigvis kan man se på vandet, at de er der.
Bølger viser vinden
Når luften er turbulent, blæser det ikke lige meget alle steder. Når der kommer vindstød og vindbyger, kan man se på bølgerne, hvor det blæser mest. Vandet vil have større krusninger eller bølger, der hvor der kommer et ekstra vindstød. Det kender alle erfarne sejlere. Så er man forberedt, inden man sejler ind i området med mere vind.
Bølger i læ og ved åbent stræk
Man skal huske, at bølgerne ikke er lige store alle steder, selvom det blæser lige meget. Hvis der er fralandsvind, så vil bølgerne være små helt inde ved kysten. Længere ude fra kysten vil bølgerne blive større og større. Og det er også sådan, at hvis vinden har et meget langt åbent stræk til at bygge bølgerne op, kan de blive meget store.
Dønninger
Så længe vinden stadig blæser og overfører energi til vandet, kaldes det bølger. Men når vinden forsvinder fra området, vil bølgerne bevæge sig videre og blive til dønning. Dønninger er altså gamle bølger, og de kan bevæge sig flere hundrede sømil, før de dør ud. Dønninger er ofte længere og blødere end bølger, og de har ikke skumtoppe.
Bølger og dønning
Hvis bølger møder dønninger, vil de to slags søer bygge ovenpå hinanden, og man vil opleve nogle meget specielle søer, som kan være svære at sejle i. De kan have en meget forskellig højde og facon i samme område.
Bølger på dybt og lavt vand
Når bølger bevæger sig ind på lavt vand, får de en anden facon. De bliver højere, kortere og stejlere, og man siger, at der er krappe søer. Krappe søer kan også ses, når bølger bevæger sig ind i en modstrøm.