Lokale vinde

Vind ved skyer
Når en stor bygesky (cumulunimbus) passerer forbi, tiltager vinden, når skyen nærmer sig. Det skyldes, at regnen, som falder fra skyen, trækker kold luft med ned. Den kolde luft, som kommer fra skyen, har en større vindhastighed. Derfor kan det blæse op ret pludseligt og give en vindbyge sammen med regnbygen. Ofte kommer vindbygen lige før, det begynder at regne.

Vinden skifter også retning, og det kan blæse ret voldsomt under skyen. Men i løbet af 15-30 minutter er skyen passeret og vinden aftager igen. Samtidig holder det op med at regne.

Turbulent vind
Når vinden blæser over et ujævnt terræn med bakker, træer og huse, vil den bremses og dreje. Visse steder vil der også hobes luft op, så vindhastigheden tiltager. Luft fra højere luftlag og med større hastighed, kommer også ned til overfladen og giver vindstød. Man siger, at luften er turbulent.

Hvis man sejler tæt ved en kyst eller i fjorde og sunde, kan vinden opleves uberegnelig, og der er mange vindstød.

Søbrise
En solrig sommerdag kan luften blive varmere på land end over havet. Når det er tilfældet, stiger luften til vejrs over land. Til erstatning for den opstigende luft, blæser der en vind fra havet mod land. Denne pålandsvind kaldes en søbrise.

Søbrisen er der ikke om morgenen, men starter op ad formiddagen, og blæser kraftigst midt på eftermiddagen. Om aftenen forsvinder den, fordi solen ikke længere opvarmer landet.

Landbrise
En skyfri aften kan der opstå en anden vind, som kaldes landbrise. Om natten udstråler jorden mere varme end havet, og så bliver luften koldere over land. Den kølige luft blæser fra land ud over vandet. Om morgenen forsvinder landbrisen igen.

Bemærk
Både søbrisen og landbrisen dannes i skyfrit vejr. Sammen med søbrisen kan der dog dannes skyer inde over land.

Kystvind
Over land og vand er vinden forskellig. Luften bremses, når den blæser hen over en overflade. Men den bremses mere over land end over vand. Vinden har derfor lavere hastighed over land. Den får også en lidt anden retning. Luften over vandet har en vindretning, der er ca. 25° til højre for vinden over land.

Det betyder, at luften ændrer retning ved passage af kystlinien. Det kan skabe ophobning af luft. Vinden tiltager eller det modsatte: at luft nærmest forsvinder og vinden aftager.

Fralandsvind
Ved fralandsvind bliver vinden svagere lige ved kysten, fordi luften i vindene spredes (man siger, at vindene divergerer).

Pålandsvind
Ved pålandsvind bliver vinden kraftigere ved kysten, fordi luften i vindene hobes op (man siger, at vindene konvergerer).

Vindretning
Når vinden med tiden ændrer retning, siger vi, at den drejer. Hvis det sker pludseligt, kalder man det et vindspring.
Vinden kan være enten højredrejende eller venstredrejende. Det er lettest at se, hvad vej vinden drejer, hvis man ser op mod vinden.

Højredrejende vind
Hvis vinden ændrer retning med uret, altså til højre når man ser mod vinden, så er den højredrejende. Det kan f.eks. være fra N til NØ. Meteorologerne kalder det også en virrende vind.

Venstredrejende vind
Hvis vinden ændrer retning mod uret rundt, altså til venstre når man ser mod vinden, så er den venstredrejende. Det kan f.eks. være fra N til NV. Meteorologerne kalder det også en bakkende vind.